Hvad er efterskælv? Og hvorfor kommer der så mange af dem efter et jordskælv?
Et efterskælv er et mindre jordskælv, der tidsmæssigt følger efter og tektonisk er knyttet til et større skælv. At efterskælvet er tektonisk tilknyttet betyder, at det typisk forekommer langs den samme brudflade i jordskorpen som det store ’hovedskælv’.
Jordskælv forekommer, når der er bevægelse langs de store brudflader i jordskorpen, som markerer grænserne mellem de forskellige tektoniske plader. Over millioner af år flyder pladerne rundt imellem hinanden og ophober enorme spændinger, hvor de kommer i karambolage med hinanden. Det er udløsningen af de spændinger, vi oplever som jordskælv.
Jordskælv opstår altså hvor to tektoniske plader bevæger sig med et ryk i forhold til hinanden. Skælvet begynder i fokal-punktet som er det sted på brudfladen mellem pladerne, hvor de ophobede spændringer først overstiger materialets sammenhængskraft. Hvor langt bevægelsen breder sig, afhænger af mange faktorer; herunder typen af klippe, temperaturen og mængden af vand der er til stede. Et jordskælv udløser dog aldrig alle de spændinger der var i jordskorpen i området. Selv efter skælvet er slut, er der fortsat store ‘spændings-lommer’ tilbage, hvor klippen er under højt stress. Hyppigt fører skælvet endda til forøget spænding langs visse sektioner af brudfladen.
Både de tilbageværende lommer samt de ny-opståede spændinger udløses i timerne, dagene og ugerne efter det store hovedskælv som nye, mindre skælv. Det er de skælv, geologerne kategoriserer som efterskælv. Et efterskælv er for øvrigt altid mindre end ’hovedskælvet’. Hvis et jordskælv af f.eks. Richter-styrke 7 bliver efterfulgt af et skælv på styrke 8, så er om-kategoriseres det første skælv som et ’forskælv’ til det større.
Efterskælv efter et større jordskælv følger typisk den såkaldte Gutenberg-Richter lovmæssighed, der beskriver sammenhængen mellem styrken af jordskælv og deres antal. Ifølge lovmæssigheden, stiger antallet af jordskælv med en faktor 10, for hvert trin ned at Richterskalaen. Der forekommer altså ca. ti efterskælv af styrke 4, 100 styrke 3 og så videre efter et styrke 5 skælv.
Der er ingen regel for, hvor langt tid efter et skælv, der fortsat optræder efterskælv. Det kommer helt an på, hvordan den enkelte brudflade i jordskorpen fungerer. Langs den berømte San Andreas-forkastning i Californien går der højest ti år fra hovedskælvet til det sidste efterskælv. Til gengæld er mange af de mindre rystelser, som indbyggerne i det centrale USA fortsat oplever, efterskælv fra de to store ‘New Madrid’-skælv i 1811 og 1812.